Visual Intelligence-løsning fra Webfleet og Peregrine.ai styrker sikkerheden for fører og køretøj
Amsterdam, 16 september 2025 – Webfleet, Bridgestones globalt betroede flådestyringsløsning, og Peregrine.ai lancerer nu en ny, avanceret førerassistanceløsning, WebFleet Video. Peregrines Visual Intelligence vil forbedre og styrke Webfleets videoløsning og sætte nye standarder for flådesikkerhed.
Peregrine.ai er en Berlin-baseret startup, der arbejder med at transformere transportsektoren med AI-drevne visuelle systemer.
Den nye, betalte opgradering af Webfleet Video sætter systemet i stand til ikke bare at se vejen – men at forstå sammenhængene i hele køresituationen. Ud over de eksisterende AI-assisterede features i Webfleet Video kan systemet nu opdage farer som f.eks. rødkørsel, dårligt vejr, glatte veje og begrænsninger i forhold til vægt og størrelse på køretøjet.
Visual Intelligence omdanner videoinformation til strukturerede og letforståelige indsigter, som gør det muligt for en flådeejer at bruge mindre tid på at gennemse og fortolke videooptagelser og dermed at kunne træffe hurtigere, smartere beslutninger.
Dette er et stort skridt i vores mission om at gøre vejtransport mere sikker og intelligent
, siger Jan-Maarten de Vries, President, Fleet Management Solutions hos Bridgestone. Sammen med Peregrine.ai leverer vi en næste generations sikkerhedsløsning, der går langt ud over traditionelle dashcams. Nu kan systemet selv opdage og sætte vejhændelser og risici i kontekst, mens de sker.
Mens konventionel videotelematik typisk først begynder at optage, når en hændelse registreres, opfanger den nye løsning løbende farer, hvilket giver føreren realtidsbevidsthed om miljøet.
Systemet omdanner visuelle data til realtidsadvarsler i kabinen og handlingsrettet indsigt i flåden. Dermed hjælper systemet chaufføren med at undgå ulykker og gør det muligt for flådeejeren at forbedre sikkerhed, overholdelse af regler og driftspræstationer. Og da løsningen nemt kan eftermonteres i køretøjer via en trådløs opdatering, kan flådeejeren opnå alle fordelene uden at skulle investere i nye køretøjer.
Vi er stolte af at bidrage med vores kontekstuelle AI-teknologi til dette samarbejde
, tilføjer Dr. Steffen Heinrich, CEO hos Peregrine.ai. Ved at gøre eksisterende køretøjer klogere med realtidsindsigter hjælper vi flåder med at operere mere sikkert og effektivt – i stor skala og på vejene allerede i dag.
Lanceringen afspejler også Bridgestones bredere mission om at tjene samfundet med løsninger af overlegen kvalitet. Ifølge trafiksikkerhedsøkonomer koster trafikulykker op til 4,1 % af BNP i nogle EU-lande1. Med denne nye service sigter Webfleet mod at hjælpe flåder med at reducere risiko, understøtte ESG-mål, styrke chaufførfastholdelse samt håndtere stigende forsikrings- og erstatningsomkostninger.
Dit samtykke er påkrævet
I dette afsnit integreres eksternt indhold fra .
For at få vist indholdet skal du give dit samtykke til følgende cookie-kategorier:
- Målrettet annoncering
- Analyse og tilpasning
- Nødvendige
Du kan finde flere oplysninger i vores fortrolighedspolitik. Hvis du er interesseret i, hvordan ###vendor_name### behandler dine data, skal du se deres fortrolighedspolitik.